NU ER CARPE DIEMS ”PENGEYNGLERE” – Per Mortensen, Carl W. Carlsen og Lasse Pedersen – for alvor trukket i arbejdstøjet.
Søndag den 24.11.24 havde de i forbindelse med juletræstænding arrangement på Torvet i Aalestrup en stand til fordel for Carpe Diem.
Her tegnede de medlemsskaber af Carpe Diem
Solgte biletter til velgørenhedskoncerten med Johnny Hansen – Kandis
Solgte maskotter og nøgleringe lavet af Carpe Diems 12 ”hæklere”.
Endvidere er de i fuld gang med at søge diverse fonde.
Behovet for midler er stigende og ansøgningsstrømmen til Carpe Diem er i voldsom stigning oplyser formanden Poul Erik Jensen.
Vi modtager hver dag ansøgninger om hjælp til efterskole, tøj, mad, psykolog, fødselsdage og meget mere.
De 4 personer – Hanne Svenstrup, Jørgen Overgård, Vagn Hedegård og Poul Erik Jensen – der udgør kontaktudvalget, der taler med ALLE ansøgere meddeler, at det virkeligt er trængte familier, der enten er ramt af kritisk sygdom eller socialt udsatte, der søger.
Bestyrelsen har netop haft møde med Julemærkehjemmet i Hobro og der er aftalt et samarbejde mellem Carpe Diem og Julemærkehjemmet.
Som formand er jeg ikke et øjeblik i tvivl om, at vi alle i fællesskab kan være med til at hjælpe udsatte.
Læserne af denne artikel kan kan gøre det ved at blive medlem, støtte os, fortælle om os.
Vi vil på ydmyg vis gøre vores bedste for at hjælpe flest muligt.
Vi er en forening, hvor vi i bestyrelsen har sagt, at alle midler skal gå til de udsatte og vi bruger INGEN midler til administration.
Vi ved, at julen er en svær tid for mange.
Her kan du også hjælpe.
Carpe Diem – Grib dagen
Poul Erik Jensen